Korte speedbaner i Skovshoved – sjovt men stressende

Så er årets sidste rangliste stævne afsluttet i Skovshoved. Dette blev afholdt sammen med CB66 og J80 og sejlsportsligaen, hvilket gjorde stævnet specielt og med et stort fremmøde og masser af liv på kajen.
Vi må indrømme, det var et noget tyndt befolket felt, som vi kunne præstere her i Melges klassen. Lørdag var der 6 både til start, og der blev derfor ændret lidt i formatet. I stedet for vores klassiske flere sømils-baner, blev aftalen at udfordre os med korte speedbaner. Og det må vi sige at det blev. Lørdagens 6 sejladser varede ikke mere end 15-20 min pr. sejlads, hvilket vist skabte en række stressede besætningsmedlemmer, der ikke var vant til at tage SÅ hurtige beslutninger. Det var et interessant eksperiment  – og også rigtigt sjovt.
Desværre var banerne lidt skæve om lørdagen, hvilket tog toppen af begejstringen. Det blev dog rettet til om søndagen, hvor banerne var en anelse længere – men nu også lige. Søndagen bød derfor på hele 7 gode sejladser. Desværre med kun 3 både til start.
Team TopGun øverst på podiet

Når man tænker på, at vejret var noget nær perfekt med høj sol og middelvind, er det selvfølgelig ærgerligt, at vi fra klassens side ikke kan stille med flere både – især i lyset af, at det er sidste rangliste stævne.
Men de deltagende både havde en dejlig weekend i solen, og Team TopGun styret af Peter Havn endte med at løbe med sejren efter de 13 sejladser.
Tak til Skovshoved Sejlklub for en fin weekend på vandet, og tak til Melges-klassen for en god sæson. Der bliver arbejdede på de endelige resultater fra de samlede rangliste og de vil blive offentliggjort snarest.
resultater og billeder fra weekendens sidste Sportsbåds Open 2015 kan ses her:

2 kommentarer til Korte speedbaner i Skovshoved – sjovt men stressende

  • Peter Warrer

    Ved nogen hvornår og hvor der sejles M24 DM 2017?

    Vi træner i week-enden 21-22.1. fra Aarhus og i øvrigt gemmen vinteren, når vejret er til det. Alle er mere end velkomne.

    Godt nytår!

    Peter
    Salty Dog DEN 779

  • Simon Østergaard

    Hej Peter m. team
    DM 2017 er i Hornbæk, og det afholdes d. 18-20 August.

    Stævnekalender er netop ved at blive lagt op.

Skriv en kommentar

 

 

 

Du kan anvende disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Dansk Melges 24 Klub

Velkommen til den officielle klasseorganisation for Melges 24 i Danmark.

På denne side vil du løbende blive orienteret om aktiviteter i organisationen.

Vi ses på vandet!

Kategorier